Job i Danske Regioner

Hos os har vi forskellige typer af jobfunktioner. Du kan læse om nogle af dem her.

Det er sjældent, at to dage er ens

At arbejde for en organisation, som styrker og udvikler det danske sundhedsvæsen er enormt meningsfyldt for mig, og jeg føler, at jeg bidrager positivt til vores samfund og de politiske dagsordener, når jeg går på arbejde. Som jurist i Danske Regioner har jeg arbejdsopgaver, der løbende udvikler mig – også fagligt. Det er sjældent, at to dage er ens, og det giver mig et kick hver gang, jeg får lov at få indflydelse på mediebilledet.  Noget af det, jeg er gladest for, er, at mine kolleger og jeg har forskellige fagligheder. Her er højt humør, og vi kan som kolleger rumme hinandens forskelligheder – både fagligt og som person – og ved at samarbejde finder vi de gode løsninger, der gør en forskel for regionerne og patienterne. Det er udfordrende at arbejde i Danske Regioner, men også meget givende. Jeg sætter virkelig pris på den store kontaktflade, jeg har ud af huset til ministerier, styrelser, foreninger og regionernes ansatte. Jeg arbejder sammen med dygtige kolleger, jeg har spændende opgaver, og jeg har en chef, der giver mig ansvar og som har tillid til, at jeg løser opgaverne.
Jane
Jurist og seniorkonsulent

Jeg sætter præg på højpolitiske dagsordener

Sundhed er for mig det vigtigste velfærdsområde. Vi sidder i orkanens øje og kan trække i mange politiske tråde. Mit fagområde interesserer mig, jeg har indflydelse på mine egne arbejdsopgaver, og jeg føler mig udfordret. Men det vigtigste er nok, at jeg har mulighed for at udvikle området politisk. Jeg er med til at sætte præg på højpolitiske dagsordener – ofte sammen med eksterne samarbejdspartnere. I Danske Regioner laver vi politik, der giver mening for borgerne og for samfundet. Jeg arbejder i Danske Regioner, fordi jeg sammen med dygtige og sjove kollegaer arbejder for forandring og forbedring af sundhedsvæsenet. Her i huset har jeg gode udviklingsmuligheder, og jeg ser resultatet af mit eget arbejde, når det lykkes. 
Ann
Seniorkonsulent

Jeg er med til at binde det hele sammen

Jeg møder glad på arbejde hver dag. Det gør jeg, fordi jeg har gode kolleger, der altid giver en hånd, når der er brug for det. Og så har vi en uformel omgangstone.  Som HK’er er jeg mellemstation for mange opgaver i centeret, og jeg samarbejder med rigtig mange hver eneste dag – både i mit center, i resten af huset, men også med eksterne samarbejdspartnere. I min funktion er jeg med til at binde det hele sammen og gribe bolde. Her er der kort fra ide til handling. Det kan jeg godt lide. Jeg oplever, at jeg er med til at gøre en forskel. Vi har et godt samarbejde, og os HK’ere sørger også for løbende at holde kontakten med hinanden i en travl hverdag. I huset er der mange sociale arrangementer, og det er med til at give et godt netværk også i resten af huset.
Annamaria
HK'er
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
Tlf.: 35 29 81 00
Mail: regioner@regioner.dk
Powered by Emply